Handelsbetingelser
Betaling
Fotosession: Når du modtager din faktura, skal du være opmærksom på at der skal indbetales et depositum førend at aftalen er gældende. Depositummet er altid 1.000 kr. ex moms. Det resterende beløb faktureres efter endt fotografering.
Mentoring: Dit mentorforløb faktureres på den dag hvor vi indgår vores aftale om dit forløb. Investeringen kan deles op i op til 3 rater uden gebyr.
Online kurser: Online kurser betales via EasyMe, som er det system jeg bruger til at eksekvere mine kurser. Ved problemer med betaling herigennem, kontakt Majken via mail, ellers EasyMe's support.
Aflysning
Fotosession: Aflysning eller ændring af tiden skal ske senest 1 uge før den aftalte tid. Ved aflysning senere end en uge før fotograferingen, tilbagebetales 50% af depositum. Ved aflysning senere end 24 timer før fotograferingen, bliver depositum ikke tilbagebetalt. Det er muligt at aftale en ny tid, men der skal ligges et nyt depositum. Ved aflysning fra Majkens side, tilbagebetales depositum, medmindre du vælger at flytte tiden med det samme.
Mentoring: Er du forhindret i at møde op til vores (online) session, skal du give besked hurtigst muligt, og vi finder en ny tid. Ved gentagne udeblivelser gives der ikke nye tider, og de pågældende sessioner går derfor tabt.
Gavekort
Det er muligt at købe gavekort til fotosession/forløb/online kurser fra kr. 350,-. Gavekortet bliver leveret med post, eller fremsendt elektronisk. Alle gavekort gælder fra udstedelsesdato og 1 år frem. Gavekortet kan ikke byttes til kontanter. Der gælder samme betalings- og aflysningsregler som ovenstående.
Fotosessions:
Levering af de færdige billeder
Jeg bestræber mig på, at dine billeder er klar til udvælgelse ca. 3 uger efter fotograferingen.
Du modtager dine billeder via et online galleri, hvorfra du også udvælger og bestiller dine ønskede billeder. Billederne i galleriet er groft efterbehandlet når du ser dem. Efter udvælgelsen gennemgår billederne yderligere retouchering efter behov - her bruger jeg ca. 3-4 hverdage før billederne er klar til at blive sendt afsted. Der leveres ingen billeder (hverken digitalt eller som print) førend at betaling er modtaget.
Det er ikke tilladt at bruge/videresende prøvebilleder med vandmærke over. Overskrides dette, vil billederne blive faktureret.
Det er altid muligt at booke tid til en gratis billedegennemgang, hvis du har behov for råd og vejledning inden du/I træffer jeres beslutning.
Tilkøb af filer og print
Digitale filer, prints og produkter tilkøbes efter fotograferingen. Du/I kan se min prisliste her.
Fortrydelsesret
Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Fortrydelsesretten for de leverede digitale billeder frafalder, så snart at disse er udvalgt og downloadet af kunden. For print og andre produkter frafalder fortrydelsesretten så snart at disse er sendt til bestilling. Er man ikke tilfreds med resultatet efter ens fotografering, er det derfor vigtigt at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen. Har man modtaget og downloadet/afhentet sine billeder, ses opgaven som afsluttet.
FORTRYDELSESRET - ONLINE KURSER
Ved et køb af et online kursus/forløb igennem Majken Soelberg Photography & Coaching frafalder din fortrydelsesret ved betaling.
FORTRYDELSESRET - MENTORFORLØB
Som angivet ved de handelsbetingelser som du accepterede ved dit køb af et mentorforløb igennem Majken Soelberg Photography & Coaching, frafalder din fortrydelsesret ved betaling.
Særligt om online kurser og forløb:
Tilmelding er altid bindende.
Det betyder, at når du tilmelder dig, binder du dig uden mulighed for at stoppe betalingen. Du vil ligeledes være forpligtet til at betale forløbets eller kursets fulde pris, selvom du ikke længere deltager på forløbet/kurset.
Køb af forløb, online kurser, webinarer samt andre produkter og ydelser hos virksomheden Levitation Branding v/ Businessmentor Majken Soelberg, er ikke omfattet af fortrydelsesretten ifølge Forbrugeraftaleloven - nærmere betegnet “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.”
Majken Soelberg er til hver en tid berettiget til at lukke en deltager ud såfremt, at deltager overskrider eller ikke overholder de beskrevne regler.
Ophavsret
Kopiering og brug af billeder fra Majken Soelberg Photography
Det er i følge lov om ophavsret ikke tilladt at bruge eller kopierer billeder fra denne hjemmeside eller tilhørende Instagram/Facebook og bruge til egne sociale medier, herunder hjemmeside, Facebook eller Instagram uden skriftlig aftale med Fotograf Majken Soelberg. Sker dette alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt en regning svarende til gældende takster jf. Journalistforbundet (pt. kr. 850) + 100% godtgørelse. Det samme gælder brug af billeder med vandmærke.
Brug af købte billeder på de sociale medier
Du må gerne benytte dine købte billeder på de sociale medier, herunder privat Facebook og Instagram. Jeg ser gerne, at du har krediteret (nævnt) mig som fotograf, ved offentliggørelse af billederne. Det er ikke tilladt at bruge billederne i egen markedsføring uden skriftlig tilladelse.
Det kan være fristende at ligge et filter over billederne på fx Instagram, men dette er ikke tilladt. Det ændrer nemlig det kunstneriske udtryk som jeg har sat på billederne, og dermed min "signatur". Ønsker du en anden form for redigering, er du velkommen til at kontakte mig.
Brug af billeder på Majken Soelberg Photography og tilknyttede sociale medier
Jeg har som fotograf altid ophavsretten over billederne, og derfor også egenret til at bestemme hvilke billeder jeg ønsker at benytte i markedsføringsøjemed. Når det så er sagt, sørger jeg altid for at have en klar aftale med kunden ift. brug af billeder på de sociale medier. Dermed sagt, at jeg accepterer hvis du/I ikke ønsker dine/jeres billeder offentliggjort.
Persondata
Privatlivspolitik for Majken Soelberg Photography
(CVR-nr. 37055484)
Opdateret 27. august 2019.
Som kunde hos Majken Soelberg forudsætter det, at du afgiver visse personlige oplysninger. I forbindelse med behandling af personoplysninger kan du herunder læse mere om vores privatlivspolitik, hvordan vi hos Majken Soelberg behandler dine data.
Hos Majken Soelberg Photography behandler vi dine persondata i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Du er altid velkommen til at kontakte os på info@majkensoelberg.dk for uddybende forklaring.
Hvilke data indsamles?
Vi gemmer almindelige personoplysninger om dig, som alle er afgivet til os af dig. Eksempler på data, som du aktivt kan have afgivet er:
-
Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og cvr. nr.
-
Oplysninger du deler med os via de sociale medier, herunder LinkedIn, Instagram og Facebook
-
Særligt personfølsomme oplysninger som deles ved sessions
Anvendelse og opbevaring af indsamlede data
De indsamlede data anvendes med det formål at føre journal, for at kunne yde den bedst mulige behandling, samt informere og komme i kontakt med kunder.
Persondata opbevares
-
Informationer opbevares på computerens egen harddisk, samt en ekstern harddisk
-
Majken Soelberg er underlagt tavshedspligt, og anvender udelukkende indsamlede oplysninger til sessioner
-
Oplysninger på computerens harddisk og eksterne harddisk slettes 1 år efter endt samarbejde
Videregivelse af oplysninger
Hos Majken Soelberg videregiver vi udelukkende oplysninger til tredjepart i overensstemmelse med, hvad der er anført i denne privatlivspolitik eller aftalt med dig personligt. Det betyder, at vi kan videregive dine oplysninger, såfremt vi er forpligtet til at videregive eller dele data, for at overholde en retslig forpligtelse. Videregivelse kan også ske efter anvisning fra en domstol eller andenmyndighed. Dette indebærer udveksling af oplysninger med andre virksomheder og/eller organisationer medhenblik på beskyttelse mod svindel. Majken Soelberg Photography beskytter dine persondata og behandler alle personfølsomme data med storforsigtighed.
Dine rettigheder
Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem rettet eller slettet, er du meget velkommen til at kontakte os, og vi vil undersøge muligheden. Du har ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, samt hvor de stammer fra eller hvad vi anvender dem til. Det er også altid muligt, at få oplyst hvor længe vi opbevarer dine persondata.
Du har ret til at få persondata rettet eller slettet
Hvis du mener, at de persondata vi ligger inde med er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Dette sker ved henvendelse til os, hvor du skal oplyse os om, i hvilket omfang unøjagtighederne består i og hvordan du ønsker dem rettet. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, vil vi være forpligtet til at slette dine persondata. Dette foregår ved makulering, hvorfor oplysningerne ikke kan fremskaffes igen. Dit samtykke er frivilligt, og kan til enhver tid trække det tilbage ved henvendelse til os. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til formålet, som vi indhentede dem til, kan du ligeledes anmode om sletning. Du kan altid kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid mod lovgivningen.
Henvender du dig med anmodning om at få oplysninger rettet eller slettet, vil vi undersøge om betingelserne er opfyldt, hvorefter vi vil være i stand til at foretage en eventuel ændring hurtigst muligt.
Du har ret til at klage til datatilsynet
Majken Soelberg er underlagt persondatalovgivningens (herunder EU’s persondataforordningen og national persondatalovgivning) bestemmelser om behandling af personlige oplysninger. Oplever du en krænkelse af dit privatliv under brug af vores websted eller ved anden interaktion med Majken Soelberg Photography, kan du klage til Datatilsynet.
Datatilsynets kontaktoplysninger fremgår nedenfor:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
Copyright: Majken Soelberg Photography & Coaching – All Rights Reserved 2021
Gælder alt fra billed- og tekstindhold på hjemmeside, Facebook, Instagram og andre sociale medier, samt trykte materialer fra Majken Soelberg Photography.